EU-politiks grimme ansigt

Det er ikke ofte jeg blogger om politik. Ikke fordi jeg ikke interesserer mig for politik, men jeg mener ikke at jeg nødvendigvis skal pådutte andre min mening i tide og utide, men idag vil jeg alligevel komme med et halvsurt opstød.

I den tidlige TV-avis (mener jeg det var), var der et indslag omkring Europa-Parlementets "rejsecircus". Ifølge indslaget SKAL Europa-Parlamentet mødes 18 gange i Strassbourg og uendelige kasser med materiale og rigtigt mange mennesker skal flyttes disse 18 gange. Prisen? Ja - godt og vel 1,5 MILLIARDER kroner og lad os så slet ikke tænke på de miljømæssige omkostninger (hvor EU politikernes mange mange fly-rejser jo ikke just hjælper i forvejen)

Hvorfor spørger du? Ja - tilsyneladende fordi det (på den ene eller anden måde) er lykkedes Frankrig at få dette skrevet ind i Lisabon traktaten.. Hva f... er nu det - hvordan i alverden kan det lykkedes Frankrig at få dette tilføjet EU's "grundlov" UDEN at de mange politikere man ellers hører i fjernsynet har brokket sig højlydt over dette?

Husk at stemme søndag d. 7 juni - og lad os håbe at vi gøre bare en lille forskel (selv om en stemme kastet ned i dette EU maskineri ikke helt føles som at udøve sin demokratiske ret og pligt)

jeg er rystet...