Thursday, September 25, 2008

Django er bare SÅ meget simplere

Som tidligere nævnt så er Django kommet i en version 1.0, men hvad er det der Django og hvorfor skulle man lige begynde at anvende det istedet for f.eks. PHP.

Jo - det er egentligt ganske simpelt: Fordi det er et virkeligt godt web-framework udviklet i et sprog, der gør det nemt og behageligt at udvikle i.

Der findes et hav af tutorials og dokumentation om Django på nettet, men jeg vil lige ridse frameworket op i ganske kort form her, og håber at jeg får vakt din interesse for at se nærmere på det.

Efter installation (ganske simpelt) af django er det behageligt nemt at få oprettet et projekt:

>> django-admin.py startproject tutorial

opretter et projekt efter en standard Django template indeholdende et management script (manage.py), projekt opsætning (settings.py), og en fil hvori man registrerer de URLs ens applikation udstiller (urls.py). Django har begreberne "Projekt" og "Applikation", hvor et projekt kan bestå af en eller flere applikationer.
Ønsker man at oprette en applikation til ens projekt gør man følgende i projektet:

>> ./manage.py startapp testapp

og vupti har man en applikation i projektet indeholdende en fil til ens domæne model (models.py) og ens controller (views.py).

For at teste at det hele virker kan man lige starte den indbyggede mini-webserver:

>> ./manage.py runserver 192.168.74.128:8000

Ovenstående starter mini-webserveren til at lytte på IP addressen 192.168.74.128 på port 8000. Hvis man intet angiver startes serveren på localhost på port 8000.
Ved at starte en browser og pege den på den ovenstående adresse bør man se noget ala

It worked!

Congratulations on your first Django-powered page.


Og så er det ellers bare at gå igang med at udvikle ens applikation.

TO BE CONTINUED...

Saturday, September 20, 2008

Django 1.0 frigivet

Jeg har længe anvendt Django til mine forskellige "hygge" projekter, og nu (ja for lidt tid siden) kom Django i en officiel version 1.0.
Der passer simpelthen som fod i hose, da jeg lige er gået igang med et nyt og spændende projekt, som jeg er lidt spændt på hvordan spinder an. Jeg har dog besluttet at "time-to-market" er vigtigere end "gold platet" funktionalitet osv. så jeg knokler når tiden er til det, bare på at få lavet en version 1, og få den online. Det er ikke noget ground-breaking nyt, men en bedre, syntes jeg selv, og simplere måde at gøre noget på som kunne gå hen og blive helt brugeligt - specielt her op mod jul :-)

well - tilbage til "kodningen"..